Offentlig patient
Offentlig patient: Carelink Psykiatri
Fra 1. december 2024 har Carelink Psykiatri valgt at træde ud af samarbejdet med Danske Regioner, og vi vil fremover ikke kunne tage nye offentlige patienter ind i udrednings- eller behandlingsforløb.
Alle offentlige patienter, der enten er henvist til Carelink Psykiatri eller er i et igangværende forløb, vil modtage et informationsbrev fra os med detaljer om, hvordan beslutningen påvirker deres individuelle forløb.
Hvis du endnu ikke har modtaget dit informationsbrev, kan du læse generelle informationer om det videre forløb for offentlige patienter nedenfor:
Jeg er allerede i et forløb som offentlig patient. Hvad gør jeg nu?
Hvis du allerede er i gang med et forløb hos Carelink Psykiatri som offentlig patient, vil vores beslutning om at træde ud af samarbejdet med Danske Regioner ikke påvirke dit forløb. Vi sikrer, at du kan gennemføre præcis det forløb som er blevet godkendt af din region med samme faglige kvalitet og tryghed, som hidtil.
Jeg er i et udredningsforløb. Kan jeg starte i behandlingsforløb som offentlige patient hos jer?
Hvis du er i gang med et udredningsforløb og gerne vil fortsætte med efterfølgende behandling, vil vi gøre vores bedste for at hjælpe dig videre samt svare på de spørgsmål, som du måtte have. Som offentlig patient vil du, efter endt udrednings- eller behandlingsforløb, blive henvist tilbage til din regions psykiatriske tilbud for videre behandling.
Hvis du ønsker at starte et behandlingsforløb hos Carelink Psykiatri, kan du vælge at fortsætte som gruppe 2-patient eller privatbetaler. Som gruppe 2 patient kan du få refusion for en del af dine udgifter. Refusionen er uafhængig af indkomst. Du kan læse mere om gruppe-2 patienter her.
Har du brug for vejledning?
Hvis du står tilbage med øvrige spørgsmål, så er vi her for at hjælpe. Har du brug for vejledning eller har spørgsmål om dine muligheder, er du velkommen til at kontakte vores patientservice på tlf. 27 85 93 39.
Vores team er klar til at støtte dig og give den nødvendige information, så du føler dig tryg og velinformeret.