Sygesikringsgruppe 2

Voksne: Patient i sygesikringsgruppe 2

I Carelink Psykiatri har vi mulighed for at tilbyde udredning og behandling til patienter i sygesikringsgruppe 2. Som patient i sygesikringsgruppe 2 har du mulighed for at få refusion fra det offentlige ved udredning og behandling i Carelink Psykiatri.

Hvad er sygesikringsgruppe 2?

Sygesikringsgruppe 2 er en offentlige sundhedsydelse, som alle borgere kan skifte til. Når du skifter gruppe, opnår du større frihed til at vælge både alment praktiserende læger og speciallæger uden at skulle indhente en henvisning.

Du vil have en egenbetaling ved lægebesøg, herunder hos alment praktiserende læger, speciallæger og lægevagten - til gengæld kan du søge om refusion efter statens takster.

Du vil typisk få dækket mellem 20-70% af dine udgifter.

Her kan du læse mere om sygesikringsgruppe 2 samt dine muligheder for refusion.

Sygesikringsgruppe 2: gældende regler og planlagte ændringer

Kan jeg stadig benytte sygesikringsgruppe 2?

Ja, du kan stadig vælge og bruge sygesikringsgruppe 2. Ordningen gælder fortsat, reglerne er uændrede, og du kan bruge den hos os som hidtil.

Hvilke ændringer er på vej?

Med den politiske aftale om 10-årsplanen for psykiatrien er det besluttet at afskaffe sygesikringsgruppe 2. Ifølge regeringens lovprogram forventes et lovforslag fremsat i januar 2027. Der er endnu ikke fastsat en dato for, hvornår ordningen ophører – 1. januar 2027 har tidligere været nævnt, men den dato er ikke bekræftet. Det er heller ikke besluttet, hvilke overgangsregler der skal gælde for dem, der er i gruppe 2, når ordningen ændres.

Hvad betyder det for dig?

Er du allerede i gruppe 2? Så fortsætter du som i dag. Vi ved endnu ikke, hvad afskaffelsen betyder for dit tilskud, hvis du er midt i et behandlingsforløb, når reglerne ændres.

Overvejer du at skifte til gruppe 2? Det kan du stadig. Men vær opmærksom på, at du efter de gældende regler er bundet i ét år, og at ordningen kan blive afskaffet i den periode. Overvej det, før du skifter, og kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål til dit konkrete forløb.

Vi følger udviklingen og opdaterer siden, når der kommer nye oplysninger.

Læs mere om de gældende regler på borger.dk.

Opdateret 7. oktober 2026