Tilbagemelding
Vi afslutter et udredningsforløb med en samtale, hvor I får information om, hvad vi er kommet frem til.
Her får I diagnosen/diagnoserne at vide, hvis vi er kommet frem til en sådan samt baggrunden herfor. I vil få vejledning og undervisning i forhold til de aktuelle diagnoser. Derudover vil der være tid til enkelte spørgsmål. Der bliver udfærdiget en udredningsstatus med oprids af udredning og diagnostik. Som udgangspunkt anbefaler vi, at du har en pårørende med til samtalen.
Alt efter hvor du, dit barn og resten af jeres familie er i udredningsprocessen, er det op til jer, om I vil tage jeres barn med til tilbagemelding. Der er også mulighed for, at behandleren snakker med jeres barn og giver en tilbagemelding senere.
Efter en udredning hos os, kan forløbet blive afsluttet, hvis vi vurderer, at den videre indsats skal foregå i primærsektoren. Det kan samtidig være, at barnet henvises til behandling, enten psykoedukation, samtaleterapi eller medicinsk behandling.
Hvis du har øvrige spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.